Book tid Ring 41 88 88 32

Permanent hårfjerning med laser

Bliv fri for indgroede hår, røde knopper og uønsket hår med permanent hårfjerning.

Fra 250 kr.

Permanent hårfjerning

Kort om behandlingen

Få permanent hårfjerning hos Cosmohagen fra kun 250 kr.

  • Behandlingstid: 10-60 min.
  • Bedøvelse: Ingen
  • Helingstid: Ingen
  • Resultat: Efter 6-10 behandlinger
  • Holdbarhed: Permanent efter endt forløb
  • Konsultation: Gratis
Kvinde med beskyttelsesbriller får laserhårfjerning på halsen hos Cosmohagen
Kunde med beskyttelsesbriller får laserhårfjerning i ansigtet

Laserbehandling

Hvem kan behandles med permanent hårfjerning

Som udgangspunkt kan alle behandles, så længe hårene er mørkere end huden i det ønskede behandlingsområde.

Hvide hår kan ikke behandles da det kræver der er farve, pigment, i håret. Så man skal ikke vente med behandling til hårene er hvide/grå.

Spørgsmål og svar

Det skal du vide om permanent hårfjerning

Har du spørgsmål, som ikke er besvaret her, er du altid velkommen til at ringe til os.

Læs patientinformationen
Permanent hårfjerning med den nyeste teknologi

Hos Cosmohagen tilbyder vi permanent hårfjerning, til både kvinder og mænd.

Vi er stolte over, at kunne præsentere vores helt nye Primelase HR Excellence. Diodelaser til hårfjerning. Det er klart en af de mest kraftfulde og effektive diodelasere til hårfjerning, som her og nu kan fås på verdensmarkedet. Dens overlegne teknologi og enorme effekt på 4.800 Watt udnyttes, til at gøre din behandling mere effektiv, hurtig og sikker. Desuden er behandlingen med et minimum af ubehag sammenlignet med, hvad man kan opnå med ældre lasere.

Med en moderne fleksibilitet i indstillingsmulighederne, tillader den en hidtil uhørt mulighed, for at foretage hårfjerning selv hos personer med meget mørke hudfarver og uanset årstiden. Vi kan stort set behandle alle områder på kroppen.

Oplev glæden ved permanent hårfjerning

Permanent hårfjerning er i de seneste år blevet meget populært, da mange mennesker finder det tidskrævende og generende at barbere sig. Ved permanent hårfjerning kan du slippe for at vokse, barbere eller bruge en epilator til at fjerne dine hår.

Der kan være forskellige grunde til at du ønsker at blive behandlet for uønsket hårvækst. F.eks. lider kvinder af indgroet hår i bikini linjen, hvor mænd ofte kan have indgroet hår på halsen. Det varierer en del fra person til person, alt efter hårtype og vækst.

Det kan være svært at beslutte sig for hvilke områder man ønsker at få behandlet. Men dette hjælper vi dig med, gennem den personlige og lovpligtige forkonsultation hos vores autoriserede behandler. Denne konsultation skal altså foretages inden din behandling. Til din forkonsultation sørger behandleren for at informere dig både mundtligt og skriftligt (patientinformation) helt fra forløbets start til slut.

Du kan få foretaget din behandling i klinikken umiddelbart efter din forkonsultation samme dag.

Til forkonsultationen

Når du har læst denne skriftlige information, kommer du til forkonsultation hos sygeplejersken, der giver dig al den supplerende mundtlige information, som du har brug for.

Sygeplejersken vil udspørge dig om dine ønsker og stille simple spørgsmål for at sikre, at der ikke er noget helbredsmæssigt, der skal tages forbehold til eller andre forhold, som kunne tale imod at give behandlingen her og nu. Hun vurderer din hudtype og inspicerer det område, som du ønsker behandlet, og noterer sig hårenes farve, tykkelse og tæthed.

Det er et ufravigeligt lovkrav, at der skal tages fotos, som skal opbevares i patientjournalen, af det område, som skal behandles. Det gælder kun ved den første behandling.

Inden behandlingen

Inden behandlingen skal hårene i området fjernes med en skraber. Det gør du normalt aftenen før. Du må ikke anvende creme på behandlingsdagen.

Ved hårfjerning med laser er der ikke noget lovkrav om, at man skal have betænkningstid, så hvis du føler dig afklaret, så er der intet der hinder, at den første behandling kan gives umiddelbart efter forkonsultationen, hvis du giver dit samtykke hertil.

Selve behandlingen

Du får et par specielle beskyttelsesbriller på, for at forhindre skader på øjet, da laseren udsender et skarpt lys.

Behandlingen føles som kortvarige prik eller stik, og kun lige når laserskuddet afgives. Der er ingen smerter bagefter.

Du må ikke selv påføre bedøvende creme hjemmefra.

Priser på permanent hårfjerning

Her kan du se vores priser. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål.

Forkonsultation hos sygeplejerske er altid gratis.

Hvordan virker det?

Lysenergien fra den kraftige diodelaser optages helt selektivt af det sorte farvestof (melanin) i hårstrået, og omdannes til varme, der breder sig til hårsækken. Her går de hårdannende celler i hårløget og -sækken til grunde og hårsækken ødelægges permanent. Her vil du aldrig kunne danne et nyt hår.

Alle områder på kroppen kan behandles; men behandlingen virker ikke på helt lyse eller grå hår. Kun sorte eller brune hår kan behandles. Efter behandlingen kan du måske stadig se håret; indtil det falder ud i løbet af 1-2 uger.

Den enkelte hårsæk gennemgår en cyklus hvor håret vokser (vækstfase), en hvilefase og endelig en afstødningsfase. Behandlingen rammer kun hår i vækstfasen, og da ikke alle hår er i vækstfase på én gang, så er det nødvendigt at gentage behandlingen.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Hvor mange behandlinger, der skal til, afhænger af hvilket hudområde, der behandles, samt af hudtype, hormonstatus, alder og køn.

Du skal som udgangspunkt regne med et forløb på 6-10 behandlinger givet med 4 ugers intervaller, for at opnå en hårreduktion på 60-95 %.

Man kan ikke forvente en 100 % fjernelse af alle hår. I en del tilfælde kan man se, at der sker nydannelse af hårsække pga. hormonpåvirkning, (eksempelvis graviditet). Herefter kan det være nødvendigt med opfølgende behandlinger ca. 1 gang årligt.

Forholdsregler i forløbet

Huden skal være så bleg som muligt. Du skal undgå solbadning og solarium i 4 uger forud for og 4 uger efter behandlingen. Hvis man færdes i solen i den første måned efter behandlingen, skal man anvende solcreme med høj faktor (SPF 30-50).

Du må ikke anvende selvbruner i hele forløbet. Hår der er fjernet med pincet, hårfjerningscreme, epilering eller voks kan ikke behandles. Så i hele forløbet må du udelukkende bruge skraber eller shaver.

Når du møder til behandling, skal hårene være skrabet ned til huden. Undgå dog at gå for ivrigt til værks, så du møder med en rød og irriteret hud. Stubbe ned til ½ mm kan accepteres.

Bivirkninger

Normalt ingen, men en vis rødme og svie kan være til stede i nogle timer, i sjældne tilfælde kan det vare få dage. Især hvis man behandler en meget solbrændt hud, kan der være risiko for en overfladisk forbrænding, med mere udtalt rødme og hævelse i flere dage, måske ligefrem med dannelse af små vabler i huden.

Huden vil normaliseres med tiden, men i lidt sværere tilfælde kan det tage 3-6 måneder, hvor huden i starten kan blive lysfarvet. Hvis man ikke undgår solen kan man risikere, at der efterfølgende opstår en mere langvarig øget pigmentering. (Postinflammatorisk Hyperpigmentering).

Vi opfordrer dig til altid straks at kontakte klinikken, hvis du føler svie, smerte, eller observerer noget, der kan give anledning til bekymring, også selv om du måske ikke selv umiddelbart sætter generne i forbindelse med behandlingen.

Du skal ikke forvente at din praktiserende læge eller lægerne på skadestuerne har tilstrækkelig viden om laserbehandling, til at kunne rådgive dig korrekt.

Journalføring og lovgivning

Cosmohagen skal opbevare dine journal oplysninger i 10 år i henhold til lovgivningen. (Journalførings bekendtgørelsen § 15, stk. 1 og stk. 6). Så journalen kan ikke slettes selv om patienten måtte ønske det.

Men du er altid berettiget til at få en kopi af din journal udleveret.

Anmeldelser på Google

Kundeanmeldelser fra vores tilfredse kunder

Se klinikken på Google
  • “Blev mødt af to utrolige søde personale, følte mig så velkommen, fik permanent hårfjerning 🤩 og de har priser som er så rimelige. . Glæder mig til at komme igen 🌹🌹🌹🌹🌹”

    May Molin Google
  • “Truly the best investment I’ve ever made. My underarms are completely hair-free now, and my legs are almost finished — the results are incredible and absolutely worth it. This place is on another level when it comes to professionalism and care. The owner is so attentive, gentle and genuinely caring — you instantly feel safe, welcomed and taken care of. Every visit feels like a luxury experience, not just a treatment. I value this place so much and can’t recommend it enough. If you’re considering laser, this is the place to go.”

    A V Google
  • “Jeg vil gerne sende en varm og personlig anbefaling til Cosmohagen – og især min faste kosmetiske sygeplejerske, som jeg har været hos flere gange. Deres arbejde er ekstremt kompetent, æstetisk og præcist – og det vigtigste: det ser naturligt ud. Ingen overdrivelser. Bare en friskere udgave af mig selv. Det er sjældent, man møder en virksomhed, der både: ✔️ Er ærekær omkring deres håndværk ✔️ Holder deres aftaler og tider ✔️ Har rene og professionelle omgivelser ✔️ Og tilbyder det hele til en meget fornuftig pris Hvis du – som jeg – går op i kvalitet, tryghed og en høj faglig standard, så kan jeg kun sige én ting: Cosmohagen leverer hver gang. Mvh Jannich”

    Jannich Rindom Google
  • “Et rigtigt fint sted! Fik lavet laserbehandling på kinder, uden den mindste smerte.”

    Kashif Hussain Google
  • “I’ve been a client of Tanya for several months now and I can highly recommend Cosmohagen to anyone considering laser treatments! Tanya is very professional, kind and explains everything very well. The clinic is clean, modern, with top-notch equipment, and makes you feel comfortable right away.”

    Marija Ciba Google
  • “Altid god behandling og hyggeligt, selvom det gør nas 🤣”

    Natasia Pedraja Hove Google
  • “Stort anbefaling”

    nour ezzat Google

Book tid til permanent hårfjerning

Book tid direkte via vores website, eller ring til os, hvis du har spørgsmål til behandlingen først.