Skleroseringsbehandling af karudvidelser på benene
Patientinformation 2023
Patientinformation fra Cosmohagen om behandling af Karudvidelse på benene med Aethoxysklerol®
Mange oplever med alderen, at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Karudvidelser på benene er ofte arveligt betinget; men også stående arbejde, graviditeter og årebetændelse kan medvirke til udviklingen.
Kartyper og behandlingsformer:
- Åreknuder er større og dybtliggende karudvidelser. De kan behandles kirurgisk.
- Skleroseringsbehandling anser vi for ”Guldstandarden” til behandling af blå og røde karudvidelser. Dvs. injektion af en væske i karrene, som får disse til at lukke.
Ved forundersøgelse vurderer speciallægen kredsløbet i benene, og hvis der er åreknuder tilrådes normalt behandling af disse, da åreknuder øger trykket i de overfladiske vener og øger risikoen for at de røde og blå karudvidelser gendanner sig selv efter en vellykket behandling.
Skleroseringsbehandlingen:
Med en ganske fin kanyle indsprøjtes i karrene flere steder en vævsirriterende væske (Aethoxysklerol®), som får karrene til at lukke sig. Man kan opleve en let svien, og huden over karrene vil være lidt rød og irriteret umiddelbart efter behandlingen. Egentlige smerter er normalt ikke forbundet med behandlingen.
I dagene efter, vil der være blå og mørke striber i huden hvor der før var kar, og de forsvinder ofte først efter 1 – 2 måneder efter behandlingen.
Efter behandlingen:
Man kan køre hjem efter behandlingen og gå på arbejde dagen efter. Man må gå og cykle, men bør undgå mere aktiv fysisk sportsudfoldelse den første uge efter behandlingen.
Meget tyder på, at man oplever færre gener og hurtigere restitution, hvis man benytter en strømpebuks med kompression 1 (18-21 mmHg) de første 2-3 døgn og kan købes her i klinikken. Efter behandlingen bør man undgå sol de første 4 uger.
Genbehandling:
Kan foretages efter 4-8 uger, og man skal regne med, at der ofte skal flere behandlinger til.
Bivirkninger:
Ikke helt sjældent kan der opstå pletter med brunfarvning af huden ved injektionsstederne og over de behandlede kar. Disse pigmenteringer bleger ofte langsomt og tager ca. 3 til 12 måneder – men kan sjældent være blivende.
I det behandlede område kan der opstå et nyt fint forgrenet netværk af fine spindelvævstynde kar.
Mere alvorlige bivirkninger som årebetændelse i dybere liggende vener, vævsødelæggelser med større langsomt helende sårdannelser og svære allergiske reaktioner er alle ekstremt sjældne og forekommer ved mindre end 1 af 10.000 udførte skleroseringsbehandlinger.
Hvem kan ikke behandles:
Vi behandler ikke gravide eller ammende.
Journalføring og lovgivning:
Cosmohagen skal opbevare dine journaloplysninger i 10 år i henhold til lovgivningen. (Journalførings bekendtgørelsen § 15, stk. 1 og stk. 6). Så journalen kan ikke slettes selv om patienten måtte ønske det. Men du er altid berettiget til at få en kopi af din journal udleveret.
Sygeplejerske Tanya Tahani Shafi / Speciallæge i Hudsygdomme Peter Wendelboe – November 2023
Skleroserings-
behandling af karudvidelser på benene